Tøsehygge og Tøsemiddag part 2!
Igen i dag fik jeg veninder på besøg til aftenmad, hvilket jo bare er skønt.. og selvom det havde været en lang dag på hospitalet fik jeg alligevel tryllet noget lækker mad frem 🙂 Min søde mor havde lavet hummus for mig og jeg havde lavet fars til spyddene i går aftes, så de rigtig kunne få smag! Udover spyd af hhv. Kyllingekød og oksekød er der salater, avocadocreme med skyr og hvidløg krydret med citron og spidskommen, Karrydressing også lavet på skyr og et brød der er lavet af noget så simpelt som vand, gær, salt, olie og rugmel.
Oksekødsspyd, 10 stk:
500 g. hakket oksekød
1 rødløg
2 fed hvidløg
en håndfuld persille
1 æg
lidt feta
salt, peber og chili
Bland farsen og lad den stå, gerne natten over på køl. form små boller og sæt på spyd. bag dem i ovnen på 180 grader varmluft i ca. 30 min til de er gyldne og gennemstegte.
Kikærtesalat er super nemt og lækkert. Jeg har aldrig før kunnet lide kikærter og nu kan jeg bare ikke få nok! Jeg blandede lidt kikærter med peberfrugter, persille, lidt olie, citronsaft, salt og peber.
Stine
Ingen kommentarer endnu