290713

290713.jpg_effected

 

Kan i holde varmen derude? 😉 Hold nu op hvor har jeg været dårlig til at opdatere, og måske jeg bare ikke giver mig selv tid nok til det. Efter min lave blodprocent er kommet opad igen er mit løb blevet langt bedre og jeg var forleden ude og løbe 12,6 km. Jeg skal havet løbet 15 km. inden denne uge er omme. Idag skal jeg til CrossFit for sidste gang, da vores medlemsskab udløber imorgen. Vi (kæresten og jeg) forsætter ikke da, vi begge skal ud og rejse og derfor kan det ikke betale sig. Jeg kan dog varmt anbefale CrossFit og jeg synes jeg har fået en hel del ud af det.

Ha en god aften.

 

Maria

Tiden flyver…..

blog6

Vi har ikke fået opdateret i et stykke tid, men det betyder ikke at træningen ikke går fremad:-) Vi har skam fået løbet og trænet, spist sundt, nydt solen og sommeren! Maria har været i England og fået kappe og hat på, så fantastisk og jeg har arbejdet og fik også lige tilbragt en aften i selvskab med Mr. Williams i parken (og ja, inkl. FADØL!) 🙂 I onsdags udskød vi løbeturen og tog på ‘bryggen’ og aftensolen nød vi på teglholmen hvor vi spiste to-go mad, og sad ved vandet.

Stine

Tøsehygge og Tøsemiddag part 2!

DSC_0147-001

Igen i dag fik jeg veninder på besøg til aftenmad, hvilket jo bare er skønt.. og selvom det havde været en lang dag på hospitalet fik jeg alligevel tryllet noget lækker mad frem 🙂 Min søde mor havde lavet hummus for mig og jeg havde lavet fars til spyddene i går aftes, så de rigtig kunne få smag! Udover spyd af hhv. Kyllingekød og oksekød er der salater, avocadocreme med skyr og hvidløg krydret med citron og spidskommen, Karrydressing også lavet på skyr og et brød der er lavet af noget så simpelt som vand, gær, salt, olie og rugmel.

DSC_0145-001

Oksekødsspyd, 10 stk:

500 g. hakket oksekød

1 rødløg

2 fed hvidløg

en håndfuld persille

1 æg

lidt feta

salt, peber og chili

Bland farsen og lad den stå, gerne natten over på køl. form små boller og sæt på spyd. bag dem i ovnen på 180 grader varmluft i ca. 30 min til de er gyldne og gennemstegte.

 

 

DSC_0148-001 DSC_0150-001

Kikærtesalat er super nemt og lækkert. Jeg har aldrig før kunnet lide kikærter og nu kan jeg bare ikke få nok! Jeg blandede lidt kikærter med peberfrugter, persille, lidt olie, citronsaft, salt og peber.

Stine

Tøse Hygge & Tøse Mad

DSC_0134-001 DSC_0140-001

Havde inviteret to søde piger fra studiet til at komme og spise frokost i dag og derfor fik jeg lyst til at lave en lækker salat. Jeg elsker at bruge tid i køkkenet så jeg hyggede mig med at lave maden i løbet af formiddagen.

Bunden er feldsalat og bredbladet persille og fyldet i salaten er agurk, tomat, rødløg, avocado, ristede pinjekerner, feta, ristet kalkunbacon og sesamstegt kylling! 🙂 Dertil havde jeg bagt et rustikt grovbrød til af rugmel.

Og til kaffen bagefter fik vi selvfølgelig dadelkugler, ren forkælelse!

Stine

 

300613

Today

Jeg har haft sådan en skøn søndag idag. Jeg har sovet rigtig godt i nat, hvilket er 2. gang på over en måned. Derudover har jeg været ude og løbe den første 10 km-tur efter jeg at jeg er begyndt på jernpillerne og det gik bare så godt. Stoppede kun en enkelt gang pga. smerter i højre side af brystet, men de forsvandt igen. Det er fandeme skønt at få en success oplevelse og snart kan jeg nå op på Stines niveau igen. Efter løbeturen bagte jeg sunde cookies som jeg tog med ud til en gammel folkeskole veninde som jeg ikke har set i 100 år.

Opskriften er følgende: 

1 most banan

En håndfuld hakkede mandler

Lidt god mørk chokolade

2 dl Havregryn

1 æg 

Lidt kaffe

Bland alle ingredienserne, og fordel dem på en bageplade i små kugler som SKAL trykkes flade inden de puttes i ovnen, da de ikke flyder ud af sig selv. De skal bages på 200g varmluft i 12 min.

Maria