Blodprocent

Først og fremmest vil jeg lige advare jer om, at dette indlæg er et tekst tungt indlæg.

Jeg har haft en skøn dag idag, hvor jeg har fejret min søsters 18 års fødselsdag. Vi startede med at spise lækker brunch på Café Phenix på Valby Langgade, hvor jeg også modtog en besked fra Stine og at hun havde fået 10 i sin sidste eksamen inden sommerferie. Hvor er det bare sejt! Jeg er sikker på at hun bliver en fantastisk og en sindssyg varm sygeplejerske. Vi puttede derefter bind for min søsters øjne og kørte ud i Fields, hvor vi skulle ud og prøve det der Feet a Fish. Det var en meget mærkelig oplevelse men god. Nu har hun sine veninder på besøg til mad, og så er der fest på deres gymnasium.

Nå men grunden til dette indlæg og overskriften er at jeg har længe har sat min træning ned, fordi jeg fandt ud af, at jeg har en alt for lav blodprocent i min krop – det blev første gang målt hos lægen til at være 4.4 og skal for en normal kvinde ligge på mellem 7-10. Da jeg fortalte det til Stine blev hun enormt nervøs og fortalte at jeg skulle tage det seriøst. Folk med så lav blodprocent bliver svimle og kan falde om. Jeg fik taget en rigtig blodprøve og fandt ud af, at alt i mig er fint på nær mit jernindhold, som er ekstremt lavt. Dette skyldes, at jeg det sidste år har tabt mig 10 kg, og derudover at jeg ikke har spist meget kød og slet ikke rødt kød.

Jeg har nu fået jernpiller som jeg skal tage 2 gange dagligt – Jeg har taget dem siden mandag og på min løbetur idag kunne jeg allerede mærke, at jeg kunne præstere meget bedre og havde ikke nær så meget åndedragsbesvær som jeg plejer. Om det er tanken om pillerne eller de rent faktisk virker allerede ved jeg ikke, men jeg er glad. Mest fordi jeg ved at jeg er sund og rask og alle mine blod tal er rigtig fine. Nu er det tid til, at øge træningsindsatsen igen!